Biodiversitet og skov

Hvilken natur vil vi ha’? spurgte de fra HABITAT, et Videns- og Dialogcenter om Vild Natur og Mennesker, med base i Idom - et kerneområde for kronvildt, ulve, husdyr, godtfolk - og Naturnationalpark Stråsø. Det kom der en fin aften ud af, med indlæg fra Peter Sunde, professor i faunaøkologi ved Ecoscience på Aarhus Universitet, ”chefkratlusker” Morten D. D. Hansen, Molslaboratoriet og undertegnede.

Den dyrkede skov har ikke samme bioscore som en kornmark. Der er masser af variation - og skovfolk er blevet bedre til at passe på det - og sætte pris på det - de sidste 20 år.

Formålet med denne artikel er ikke at give et fyldestgørende resume af arrangementet, men at præsentere de tanker, som jeg gjorde mig i den anledning. Det er dog indledningsvist værd at bemærke, at 160 fremmødte (der blev lukket for tilmeldinger på grund af pladsmangel) viser, at emnet optager mange, og at formatet virkede fint - der var kompetente og indsigtsfulde oplæg fra paneldeltagerne og efterfølgende en respektfuld dialog fra alle, både i panelet og i salen. Så bedømt på den baggrund har ‘Habitat’ sin berettigelse, som både relevant og en platform for mere dialog, end man fx. ser på de sociale medier.

Endelig er det værd at bemærke, at de tre paneldeltagere havde et pænt stykke ‘fælles grund’ ikke mindst på den faglige del, og at det i sig selv er et godt grundlag for at diskutere de holdninger og prioriteringer, man ikke ser ens på.

Mit eget oplæg bærer naturligvis et vist præg af at være lavet til lejligheden. Men det er samtidig mit første nogenlunde sammenhængende bud på en præsentation af mit syn på samspillet mellem biodiversitet, skov og skovbrug. Som det også fremgår af præsentationen, deltog jeg i min rolle som skovrider ved Skovdyrkerforeningen Vestjylland - men udtalte mig på egne vegne, så vores 550 medlemmer - hvoraf flere var til stede - ikke er taget som gidsler.

Indholdsmæssigt kommer jeg omkring:

  • Introduktion - herunder betragtninger om dynamikken i dansk naturpolitik lige nu.

  • Definition af nøglebegreber - herunder sondringen mellem biodiversitet og bæredygtighed.

  • Nogle betragtninger om forudsætningerne for at diskutere, hvordan biodiversiteten har det i #DK, herunder baseline og kvalitative betragtninger. Desuden (meget) lidt om Rødlisten og lidt mere om Novana-undersøgelsens udsagnskraft i forhold til naturtilstanden i de danske skove.

  • Noget basalt om skoven, både den dyrkede og den ‘urørte’.

  • En uddybning af, hvorfor den dyrkede skov - klimaskoven - er et stærkt klimaværktøj, og hvorfor skovens tilvækst (CO2 binding) og træets anvendelse er vigtigere end størrelsen på CO2-lageret.

  • En smule om rewilding - fordi det lå i aftenens program.

  • Noget af det, som I min optik er underbelyst - hvad med omkostningerne, både de direkte økonomiske og de bredere samfundsøkonomiske (disse forhold er skræmmende underbelyst). - Hvilke dilemmaer er der ved at braklægge træproduktion i en verden, hvor efterspørgslen efter træ tredobles fra 2010 til 2050 - og hvor vildt er det ikke lige, at man ikke som minimum høster den bedste del af løvtræet og lader nåletræet nå hugstmodenhed i forbindelse med indfasning af 13.000 ha skov i de nye Naturnationalparker. Et helt hysterisk, dogmatisk ressourcespild, som man sagtens kunne have håndteret mere ansvarligt uden målbar konsekvens for biodiversiteten.

  • Endelig kommer der nogle konkrete visioner for en mere afbalanceret og dermed også mere bæredygtig fremtidig skovforvaltning, både i forhold til, hvor vi kommer fra og også i forhold til de hovedkulds og vidtrækkende beslutninger, der nu er taget.

For en god ordens skyld - jeg løb tør for tid og de sidste 3-4 slides blev ikke gennemgået i min præsentation, men blev i noget omfang samlet op i den efterfølgende debat.

Præsentationen findes i to versioner - præsentationsvisning samt mit eget originalmanuskript.

Tryk for at læse eller downloade præsentation

Næste
Næste

Der ER ingen huller i dansk CO2-regulering