Der ER ingen huller i dansk CO2-regulering

- Grønne organisationers forfejlede anbefalinger om afgift på biomasse beror på manglende faglighed.

Som en del af aftalen om en grøn skattereform (2020) blev nedsat en ekspertgruppe, som skulle komme med forskellige forslag til CO2-afgift. Ekspertgruppen har her i februar afgivet sin første delrapport og i forlængelse heraf, er flere grønne organisationer, med ’Rådet for Grøn Omstilling’ i spidsen, ude for at kræve, at ”det væsentligste hul i dansk regulering af CO2-udledning, nemlig biomassen” skal lukkes via afgifter. Men det eneste hul der afsløres i artiklerne i ’Altinget: Energi og Klima’ samt i ’Klimamonitor’ – er hullet i forfatternes viden om og forståelse for det de udtaler sig om. Dette hul er til gengæld ganske betydeligt.

Skal man være nænsom i sin kritik af de to artikler, kan man jo lægge til grund, at der mest er tale om en buket af udokumenterede synsninger, og dem kan vi jo alle have ret til at have. Lad os plukke en enkelt blomst: ”Det danske forbrug [af biomasse] er af en størrelse, hvor det på ingen måde kan kaldes bæredygtigt.” siger man f.eks. frejdigt.

Fakta er at den træbaserede biomasse, der forbruges i Danmark, lever op til verdens skrappeste bæredygtighedskrav – den danske implementering er på flere områder skærpet i forhold til EU’s REDII regulering af området og der stilles både krav til sporbarhed, skånsomme hugstprocedurer og gentilplantning.

At Danmark er stor importør af biomasse, skyldes både en hurtig fossil exit og at vi er et lille skovland. Vi har samtidig en enestående infrastruktur i vores fjernvarmesystem, som muliggør en effektiv udnyttelse af biomasse. Det nyder vi godt af og den effektive og udstrakte anvendelse biomasse i den danske grønne omstilling vil ikke blive kopieret i en bred international kontekst.

I en global verdensøkonomi plejer vi i øvrigt ikke at syntes, at det er et problem, at vores råvarer udnyttes der, hver det sker mest effektivt.

Men kan man ikke så bare trække lidt på skulderen og sige, at alle har ret til egne holdninger. Jo, men når man betænker sagens alvor, og når Rådet for Grøn Omstilling (RGO) samtidig på sin hjemmeside skriver, at man ”byder ind med højt fagligt niveau, stor erfaring og en sund samarbejdsorienteret tilgang” - så hopper kæden af.

Billedet af kæden, der hopper af videnshjulet, bliver naturligvis ekstra tydeligt, når man konstaterer, at de få fakta, man har valgt at medtage i artiklerne, enten er forkerte eller taget ud af kontekst – eller begge dele.

Blot et par nedslag - med citater fra artiklerne:

• ”CO2-udledningen fra biomasse på dansk territorie er på astronomiske 19 mio. ton per år” skriver man – med tydelig tekstlig henvisning til den træbaserede biomasse.

Bruttoemmissionen på 19 mio. tons CO2e omfatter dog al biomasse, incl. organisk affald, halm, biogas, bioethanol m.v. – mens bruttoemmissionen for skovflis og træpiller, som er temaet for artiklerne … kun udgør omkring halvdelen heraf.

Så fik vi da lukket halvdelen af hullet!

Hvis man graver lidt dybere, er Energistatistikkens antagelse om en bruttoemissionsfaktor på 112,3 kg CO2e/Gj for afbrænding af træpiller og træflis i øvrigt en meget konservativ (overvurderet) ansættelse, der ikke indregner, at næsten alle fliskedler i dag kører med røggaskondensering og dermed udbytter brændslet langt bedre. Så bruttoemmissionen er reelt lavere.

• ” … er vores store forbrug af biomasse med til at udpine skovenes kulstoflager” samt ” Skovene i hele Europa bliver i øjeblikket presset i en sådan grad, at deres kulstoflager bliver mindre og mindre.”

Dramatiske sprogbilleder. Men hvis man vil tages alvorligt, kunne man have gjort sig den ulejlighed at faktatjekke. Der er udførlige skovstatistikker til rådighed. Se fx den danske skovstatistik for 2020, der viser en udbygning i kulstoflageret i de danske skove fra 125 mio. tons C i 1990 til over 150 mio. tons C i 2020 samtidig med, at der hvert år har været et udtag af tømmer og biomasse, som har substitueret og fortrængt klimauvenlige materialer og fossil energi. - Billedet er det samme på europæisk plan: Skovarealet er voksende og det er vedmasseforrådet (kulstoflageret) i skovene også.

Men langt værre end at RGO et. al. ikke har styr på sine fakta er dog – at man tilsyneladende grundlæggende slet ikke forstår helheden. Og det er en skam – for konklusionen er egentlig en god nyhed for klimaet:

Der er slet ikke noget hul i CO2-reguleringen!

Ansvarligt produceret biomasse fra bæredygtig skovdrift er en del af et hurtigtarbejdende grønt kredsløb, hvor restprodukter, der ellers ville rådne op på skovbunden, bringes i anvendelse og dermed fortrænger fossil energi – så vi afbryder det sorte kredsløb og kul, olie og gas kan blive i jorden, hvor det hører hjemme. Og den CO2 der udledes, optages i den voksende skov så hurtigt, at der på nationalt plan ikke opstår en kulstofgæld.

Kyoto-protokollen er et gennemtænkt dokument for klimaregnskabsførelse – der er slet ikke noget hul, der skal lukkes.

Skovningsoperation i nåletræ - det værdifulde tømmer transporteres til bilfast vej, mens hugstresterne forbliver på arealet til nedtørring i 6-12 måneder. Efter nedtørring - når nålene er faldet af, så vigtige næringsstoffer forbliver i skoven - er flisen klar til flishugning og transport til varmeværk. CO2-fodaftrykket i hele værdikæden (fældning, terræntransport, flishugning og transport til varmeværk) udgør kun omkring 2% af den energi, der leveres til varmeværket. Dansk skovflis har verdensrekord i klimaeffektivitet.

På ét vigtigt område er det dog heldigvis anderledes let at være enig med RGO et al.

Det er nemlig rigtigt, at vi ser ind i en verden, hvor der kommer langt større efterspørgsel på træ. Både fordi klodens befolkning vil stige et stykke tid endnu og fordi købekraften pr indbygger også vil stige – det vil skabe en øget efterspørgsel efter ’alting’. Og fordi træ er et enestående materiale, som kan substituere beton, stål, stenuld og andre klimauvenlige byggematerialer - og samtidig indgå i nye anvendelser, som vi slet ikke har udviklet endnu – vil andelen af træ i vores samlede, globale forbrug også stige.

Det bliver en spændende rejse, hvor vi skal udvikle de ansvarligt drevne skove så de kan imødekomme den stigende efterspørgsel i stedet for, at der sker rovdrift på de tilbageværende naturskove – for de er nemlig pressede. Vi skal også udvikle nye træprodukter af det lavværdige træ – og meget gerne skabe en forretning, der er bedre for skoven end den smalle, men meget nødvendige, forretning, der i dag er i produktion af træflis til energi.

Men indtil vi har disse teknologier på plads, er det klimasmart at afbrænde skovbrugets restprodukter – fra dansk skovbrug svarende til måske 2.5-3.0 mio. tons biomasse pr. år. Ikke at udnytte denne ressource til fossil fortrængning vil være træspild – og hvis vi ikke vil acceptere madspild, skal vi heller ikke acceptere træspild.

Det vigtige arbejde med at sikre bæredygtig skovdrift og skabe produktudvikling for skovens produkter samarbejder vi meget gerne med alle grønne organisationer omkring – og vi inviterer meget gerne på en skovtur, så vi kan starte med at få de grundlæggende begreber på plads.

Skulle turen falde lidt lang, kan man også tage på virtuel skovtur her:

Se: Film om biomassens rolle i bæredygtig skovdrift.