Nuancer af grøn

- anvendelse af ansvarlig træbiomasse er en klimaklog del af den grønne omstilling

I oktober 2021 udgav Tænketanken Concito en anbefaling om forceret afvikling af anvendelsen af biomasse i den danske energisektor. I den forbindelse kritiserede jeg Concito og de bagvedliggende rapporter for at hvile på alt for usikre forudsætninger i forhold til de meget håndfaste anbefalinger – og for ikke at have kontakt med praksis i dansk skovbrug. Concito har her i december 2021 udgivet en ’Q&A’ opfølgning på deres anbefaling – som her får mine kommentarer med på vejen.

Allerførst er det glædeligt, at Concito følger op og præciserer deres biomassekritiske udgangspunkt. Så ved man, hvor de står. Du kan finde deres Q&A her: Reduktion af biomasse til afbrænding i el- og varmeforsyningen – og du kan finde min kritik, som også sammenfatter forudsætningerne for, at man med god samvittighed kan bruge biomasse til energiproduktion - her: Er biomassen grøn eller sort?

Skåret ind til benet er min kritik, at det ’kongetal’ (Emissionskoefficient) på 35 kg CO2e/GJ, som man regner sig frem til under anvendelse af et forsimplet modelapperat, er både usikkert og på grund af valg af metode og forudsætninger også ensidigt overvurderet. Uden indregning af de højest usikre indvirkninger af indirekte effekter ville tallet være under det halve – og for dansk skovflis med en høje krav til biomassens bæredygtighed, effektiv værdikæde og korte transportafstande – formentlig under 1/3 heraf.

En diskussion af de to bagvedliggende rapporter i kan ses i tidsskriftet ’Skoven 11/21’ – hvor der både er kommentarer fra Concitos leverandør, EA Energianlyse og fra en af forfatterne til den KU-rapport, som ligger til grund for EA Analyses arbejde.

Læs artiklen og døm selv om Concitos anbefalinger er solidt funderede – eller om modelbegejstrede regnedrenge har bygget et holdningsbaseret korthus.

Tryk for at læse eller downloade

I min optik bringer Concitos Q&A ikke noget nyt til bordet og jeg fastholder derfor min kritik af, at det usikre og ensidige grundlag fører til en undervurdering af skovbiomassens positive klimavirkning – og dermed til en forkert præmis for anbefaling om pålæggelse af afgift og forceret afvikling.

Concitos Q&A forholder sig også til en række forhold, som ikke var omfattet af min oprindelige kritik. Jeg vil overlade det til andre at kommentere vedrørende forhold som forsyningssikkerhed, realistiske tidshorisonter for overhovedet teknisk at kunne undvære biomasse samt biomassens rolle i og potentialet for teknologier som CCS og PtX - men meget symptomatisk:

Når Concito i sin Q&A henviser til, at der ikke er ’økonomisk regulering på tabet af kulstof ved at udtage biomasse fra skove’ – er det et meget godt eksempel på, at man enten ikke forstår - eller ikke vil forstå - skovbrugets grønne kulstofkredsløb. Og det er netop sagens kerne.

I det ansvarlige skovbrug planter vi, før vi fælder – i Danmark kommer der hele tiden mere skov og et større træforråd. Vi producerer træ til bygninger, møbler og mange andre fantastiske formål – og derved erstatter vi klimatunge alternativer som beton og stål. De restprodukter, der i denne produktion opstår i skoven og i træindustrien, og som ikke har en bedre anvendelse – kan anvendes som biomasse, som fortrænger fossile brændsler som kul og naturgas. Anvendes denne ressource ikke til biomasse – vil træet rådne op i skoven og derved afgive samme mængde CO2 … men uden fortrængning. Det er træspild – og hvis vi ikke vil acceptere energispild eller madspild – skal vi naturligvis heller ikke acceptere træspild.

Der er forskel på biomasse, men ansvarligt produceret træbiomasse er ikke sort – i klimasammenhæng blot forskellige nuancer af grøn.