Er biomassen grøn eller sort?

Concito har netop udgivet en anbefaling af en forceret afvikling af forbruget af biomasse i den danske energisektor. Det faste heppekor pipper begejstret på Twitter. Men de modelberegninger, anbefalingerne bygger på, er solide som et glashus bygget på en sokkel af kviksand. Der mangler praksisnær skovbrugsviden i drøftelserne om træbiomassens fremtid.

Tænketanken Concito er netop kommet med anbefalinger om en kraftig reduktion af anvendelsen af biomasse. Concito baserer sin anbefaling på en til formålet bestilt analyse, udarbejdet af firmaet EA Energianalyse, som heldigvis flugter med Concitos biomassekritiske udgangspunkt. Analysen er baseret på et studie udgivet af Københavns Universitet, der ud fra historiske data beregner tilbagebetalingstiden for klimaet ved konvertering fra kul og naturgas til biomasse på 10 danske varme- og kraftvarmeværker.

Hvad konkluderer Concito:

• Der er en merudledning (Emissionskoefficient) på 35 kg CO2e/GJ ved at afbrænde biomasse i forhold til at efterlade den skoven – over en periode på 30 år. Referencen for kul er i øvrigt 94 CO2e/GJ og for naturgas 56 CO2e/GJ,

• Hvis man belaster denne teoretiske merudledning med en klimaafgift – der anvendes fremskrevne priser på 440 kr./ton i 2030 og 660 kr./ton i 2040 – beregner man på dette grundlag en samlet omkostning på 12,2 mia. nutidskroner over perioden 2020-2040.

• Derfor anbefaler man en halvering af biomasseforbruget i 2030 og en 75 pct. reduktion i 2040.

Hvis man reducerer i biomasseforbruget, kan man altså spare penge – mange penge og jo før vi kommer af med biomassen, jo bedre.

Så hvad er problemet?

Ensidige og systematiske fejl og antagelser:

Problemet er, at:

• Hvis man ønsker at udtale sig om fremtiden, er der væsentlige repræsentationsfejl i de bagvedliggende analyser.

• Der skelnes ikke mellem forskellige former for biomasse – fx sidestilles importerede træpiller med lokal, dansk skovflis.

• Alle indirekte effekter, der kan tale til ugunst for biomassens klimaeffekt, er medtaget – ingen af de indirekte effekter, der kan tale til fordel for biomassens klimaeffekt, er medtaget.

• Der er væsentlige fejlantagelser i de bagvedliggende analyser.

• Der sker en markant forvrængning i EA Energianalyses anvendelse af den oprindelige KU-rapport.

Det er helt tydeligt, at der har været modelbegejstrede ingeniører og økonomer i sving – og tilsvarende tydeligt, at analyserne lider under en udtalt mangel på indsigt i skovbrugets praksis.

Repræsentationsfejl – forskel på fortid og fremtid:

Den bagvedliggende analyse fra KU baserer sig på data fra 10 varmeværker. Formålet er at beregne tilbagebetalingstiden for klimaet ved omstilling fra kul eller naturgas (Carbon Paraty Time) – baseret på historiske data fra perioden 1989-2018.

Hvad er problemet?

• Man benytter historiske data – nogle af dem op til 30 år gamle – fra 10 varmeværker, til at beskrive fremtiden for de ca. 140 varme- og kraftvarmeværker, der i dag er baseret på træbiomasse.

• Man sandsynliggør ikke, at der er sammenhæng mellem de 10 værkers historiske forbrug og brændselsmixet i den periode, man ser ind i.

• Man slår al biomasse sammen – selv om der kan være betydelig forskel på klimaprofilen fra fx dansk skovflis til importerede træpiller.

• Man forholder sig ikke til den skærpede indkøbsprofil, der er sket som følge af ’den frivillige brancheaftale’ (virkning fra 2016) og ikke mindst som følge af VEII-reguleringen (Energistyrelsen – 2021).

Betyder det noget?

Ja – biomasse er i dag underlagt restriktioner og krav til sporbarhed, der også har betydning for klimavirkningen, på et helt andet niveau end tidligere. Og i sammenblandingen forsvinder en lang række væsentlige forhold - ikke mindst er sammenblandingen til stor ugunst for biomassen (træflisen) fra de danske skove.

Indirekte effekter:

KU-analysen er grundig og medtager alle de indirekte virkninger – sommerfugle-effekterne:

• Indirect land use change (ILUC) – mulige ændringer i arealanvendelsen som følge af øget efterspørgsel efter biomasse – fx plantning af energiskov.

• Indirect wood use change (IWUC) – hvis fx prisstigninger på biomasse fører til prisstigninger på papirmasse, som kan give ændret forbrugsmønster af papir.

• Indirect fuel use change (iFUC) – hvis fx et af de analyserede værker har omlagt sin produktion og ikke længere producerer el (men kun varme) – antages, at dette elforbrug i stedet skal leveres af et standard EU energimix, der har en meget høj fossilandel, selv om udfasningen af el måske slet ikke er betinget af omlægningen til biomasse, men af andre markedsforhold.

Så har man vist også fået det hele med, og den samlede virkning af de indirekte effekter er i analysen meget væsentlig. Den angives til at forsinke CPT med 3-7 år – hvilket er meget markant i forhold til, at den typiske konvertering fra kul til biomasse i rapporten er beregnet til en tilbagebetalingstid på CPT ca. 6 år – altså er mindst halvdelen af den beregnede tilbagebetalingstid på det typiske værk baseret på spekulative, indirekte effekter.

Meget tankevækkende har man omvendt ikke medtaget den sidste af de mulige indirekte virkninger, nemlig Forest iLUC, som dækker over den positive klimaeffekt, som en intensiveret skovdyrkning forårsaget af øget efterspørgsel efter biomasse vil have.

Det drejer sig fx om:

• Øget plantetal i skovbeplantninger

• Indblanding af hurtigtvoksende ammetræer

• Træforædling

Enhver med indsigt i skovbrugets praksis kender til den udvikling, der har været de sidste 10-15 år.

Hos Skovdyrkerne har vi brugt termen ’biomasseoptimeret skovdyrkning’. Vi investerer ikke ekstra i vores produktion for sjov, men fordi det virker – det øger tilvæksten.  Se figuren, hvor det grå område viser mertilvæksten ved anvendelse af hurtigtvoksende lærk som indblanding i de to vigtigste arter i dansk skovbrug.

Effekten af denne målrettede skovdyrkning kan alene for dansk skovbrug skønnes til en positiv klimavirkning i det danske klimaregnskab på 500.000 tons CO2e om året.

Men denne effekt er altså ikke medtaget i beregningerne – der hermed rummer en fuldstændig asymmetri i indregningen af de indirekte effekter.

Fejlantagelser – og kritiske antagelser:

I den bagvedliggende analyse fra KU gør man sig en lang række antagelser om CO2 belastning i værdikæden. Det vil være meget omfattende, at trykprøve alle disse forudsætninger – men bare et enkelt nedslag af væsentlig betydning.

• For de 10 varmeværker antager man en gennemsnitlig transportafstand på 150 km lastbiltransport for ’lokal’ dansk skovflis.

• Antagelsen er et helt forkert udtryk for de faktiske forhold – som et mere realistisk bud, baseret på faktiske data, har den gennemsnitlige transportafstand for de seneste 22.183 læs flis, vi hos Skovdyrkerne har kørt på varmeværk, været 40 km.

Forkerte antagelser om flisens klimaaftryk i værdikæden forringer naturligvis flisens evne til fossil netto-fortrængning.

En anden helt central antagelse i KU-rapporten er hastigheden på forrådnelse. Det skyldes, at alternativet til flisning er at efterlade træet i skoven. Her ender det med at rådne – og altså afgive den samme mængde CO2 som ved forbrænding. Det er klart at jo hurtigere forrådnelse jo mere ugunstigt er det at efterlade uhøstet træ i skoven – men hvor lang tid går der?

Under danske forhold anvender KU rapporten en halveringstid på 10 år – altså er halvdelen af det kulstof, der er bundet i det efterladte træ ’fordampet’ til atmosfæren på 10 år. Dette tal forekommer ganske højt sat i forhold til vores praktiske observationer i skoven.

En af grundene til denne antagelse er måske, at man ikke forstår alternativet, og har en opfattelse af, at træ der efterlades i skoven, generelt blot får lov til at ligge til henfald. Det kan sagtens være tilfældet – men ikke, hvis hugstresterne ligger i vejen for den efterfølgende skovdyrkning.

Så er alternativet, at den biomasse, der kunne være kørt på varmeværk og have fortrængt fossil energi, i stedet bliver sønderdelt i skoven af en 400 HK traktor med en grenknuser for at bane vejen for den efterfølgende plantning.

Så er der garanti for hurtig forrådnelse og ekstra forbrug af dieselolie – uden nogen fortrængning.

Markant forvrængning i EA Energianalyses bearbejdning:

I den foregående analyse af KU-rapporten er peget på en række svagheder, som på papiret forringer flisens klimavirkning, herunder et – også efter forfatternes egen vurdering - konservativt valg af alle antagelser, samt inddragelse af ensidige, indirekte effekter, der forringer klimatilbagebetalingstiden med flere år.

Alligevel kommer man til den konklusion, at en typisk konvertering fra kul til træ-biomasse har en klimabetalingstid på 6 år. Ikke så ringe med dét afsæt, kunne man mene – ikke mindst fordi vi har 140 varme- og kraftværker, der allerede ér konverteret og har betalt deres klimagæld – og derfor med meget lave marginalomkostninger kan fortsætte mange år endnu.

Men hvad sker der så i maskinrummet hos Concito og EA Energianalyse, når regnedrengene får fat i et materiale, de ikke forstår til fulde?

Ja – det er faktisk svært at svare på, for det redegøres der ikke for i det fremlagte materiale; det konstateres blot, at man: ”finder, at 35 kg CO2/GJ for træbiomasse … (er en) rimelig faktor for biomassens merudledning”.

Og hvor man ’finder’ dét tal – som jo er hele omdrejningspunktet for anbefalingerne – altså kvintessensen af den faglige analyse … det fremgår ingen steder (!)

Til gengæld fremgår det – og det er væsentligt – at tallet forudsætter en halveringstid for forrådnelse i skoven på 20 år.

Hov – fik du den … læste du med? Lige før var en halveringstid på 10 år i den rapport, man baserer sig på, et udtryk for en langsom forrådnelse. Praktiske observationer i mange af de skove vi færdes i til dagligt, ligner snarere 5-7 år.

Men nu voksede den kritiske faktor lige til 20 år (!)

Nå – men betyder det så noget, herregud det er jo bare nogle detaljer i en beregning? Tjah, hvis man bruger EA Energianalyses egen følsomhedsanalyse til at svare (se grafikken), ser man, at hvis man reducerer halveringstiden for forrådnelse til det samme som i den rapport, man angiver som kilde – så reduceres emissionsfaktoren fra 35 kg CO2/GJ til 12,5 kg CO2/GJ (der sparede vi lige 8 mia. nutidskroner).

CO2e emmission som funktion af træets halveringstid under nedbrydning i skoven.

Figuren antyder også, at hvis de praktiske observationer i skoven om en bare lidt kortere halveringstid, reduceret med yderligere par år, holder stik – så går meremissionen hastigt mod nul.

Den snusfornuftige konklusion

Concito udtaler sig meget markant oven på to usikre modelberegninger, der efter at være ganget sammen, ikke giver et tilnærmelsesvis solidt grundlag for de skråsikre økonomiske beregninger og anbefalinger, man fremkommer med.

Hvis det var skovbruget, der havde bestilt en sådan analyse, og resultatet var endt med modsat fortegn – havde nogen råbt ’kødskandale’ og graverjournalisterne havde slikket sig om munden og søgt om agtindsigt.

Der er helt sikkert udført komplekse og korrekte beregninger af dygtige folk i begge analyser. Men de bygger på kritiske antagelser, og de rummer både repræsentationsfejl, fejlantagelser og skruen på håndtaget i en grad, så der slet ikke er belæg for Concitos konklusion – der hermed reduceres til det, den allerede var inden analysen.

En holdning.

Og det er fair nok – men fakta er det ikke.

Den ubekvemme sandhed

Den ubekvemme sandhed er, at biomassen er meget bedre end sit rygte. Faktisk er biomassens væsentligste svaghed rent politisk; der er så mange meningsdannere, der har set sig gale på den, at den bare skal ud af energisystemet – koste hvad det vil.

Og biomassen kommer også ud af energisystemet – for det er allerede bestemt, og der er drejet på de politiske finskruer. Og det kommer i øvrigt også til at koste, når biomassen udfases – prøv at se, hvad der sker med el- og gaspriserne lige nu og prøv selv at finde en lommeregner frem og gang igennem, hvad det betyder for næste års varmeregning. Medmindre du altså er fjernvarmekunde på et varmeværk, der fyrer med flis, her er prisen konstant – og lav.

Biomassen er billig, driftssikker – den ligger ikke under for, at ’det har været et dårligt vindår’ og den udnyttes effektivt i det danske varmesystem. Og effektiv anvendelse af biomasse sammen med Carbon Capture (CCS) er den mest lovende teknologi til at suge CO2 ud af atmosfæren.

Jamen, vi importerer jo rigtig meget biomasse!

Ja, det gør vi – og den importerede biomasse ér et klik ringere i klimaregnskabet end den danske skovbiomasse, fordi vi har korte og meget effektive værdikæder. Men skulle vi lige huske på, at i Danmark importerer vi stort set alt andet end fødevarer og pharma – den skærm, du læser på lige nu, den kaffe du drikker imens og den klimavenlige elbil, du kører hjem i, er 100% importeret … og det er materialerne til både vindmøller og solceller også.

Det plejer vi ikke at anse som et problem i en globaliseret verden.

Så selv om ikke al biomasse nødvendigvis er 100% klimaneutral, er den et så meget bedre alternativ end fossil afbrænding, at det er alt for tidligt at afskrive den.

Blot er der naturligvis nogle væsentlige og kritiske forudsætninger, der skal være opfyldt for, at vi med god samvittighed kan forbruge biomasse:

• Biomassen skal stamme fra ansvarligt drevne skove, hvor der tages hensyn til sårbar natur i forbindelse med høst.

• De ansvarligt drevne skove dyrkes med det formål at producere træ til tømmer, møbler, gulve, emballage og andre højværdiprodukter – og biomasse (træflis) skal kun laves af de restprodukter, der ellers går til spilde.

• Skovene skal stadig øge deres vedmasselager (kulstoflager).

Heldigvis leverer dansk skovbrug allerede på den dagsorden, og heldigvis har Danmark i 2021 indført verdens skrappeste regulering af biomasse, både den danske og den importerede, til at sikre, at disse krav overholdes.

Dertil bør dele af skovene reserveres til biodiversitetsformål og driften af dele af produktionsskoven – fx de ældre løvtræbevoksninger – skal tilpasses med henblik på opsparing af mere dødt ved.

På den baggrund burde man hverken lægge afgifter på biomasse eller forsøge at forcere afviklingen. Og når det engang bliver tid, bør man efter klimalogik i øvrigt fase ud efter et trappestigeprincip og først udfase:

• Træpiller

• Importeret flis

- mens man samtidig burde sikre en lokal anvendelse af de ca. 3.000.000 tons træflis som de danske skove hvert år kan levere – ellers taber man både klimavirkning og arbejdspladser og sender en større varmeregning ud til danskerne, end der er grund til og belæg for. Og man mister en vigtig råvare, som måske med tiden kan forædles til andre formål.

Skoven er et fantastisk klimaværktøj – hvis den bruges rigtigt. Og hvis vi ikke vil acceptere madspild, skal vi heller ikke acceptere træspild.

Skoven er fantastisk - og I er alle sammen velkomne. Vi viser meget gerne, hvad vi laver, når vi både dyrker skoven og passer på den. Så kom og besøg os – og få slået nogle myter ihjel.

Hvis du synes, der er langt ud i skoven – så tag med på virtuel skovtur et dejligt sted i Vestjylland (klik her).